Koffein er et af de mest udbredte stoffer i verden og findes ikke kun i kaffe, men også i teblade, guaranabær, kakaobønner, såvel som i mange læskedrikke, tyggegummi og medicin. På trods af dets massive forbrug er koffein mere en vane end en afhængighed. For nylig er det videnskabeligt undersøgt for dets potentielt sundhedsfremmende virkninger, såsom beskyttelse mod oxidativt stress ved Alzheimers sygdom. Rodak et al. (2021) har givet et overblik over den aktuelle vidensstatus i tidsskriftet Nutrients. Følgende oplysninger er hentet fra denne artikel.
Koffein – generel information
Koffein, kemisk kendt som 1,3,7-trimethylxanthin, er et hvidt, lugtfrit pulver med en let bitter smag, der findes i over 60 plantearter. Det er udvundet af grønne kaffebønner, teblade og kolanødder eller fremstillet syntetisk. Efter indtagelse optages koffein hurtigt af tyndtarmen, krydser blod-hjerne-barrieren og metaboliseres primært i leveren.
Genetik og koffein
Den individuelle reaktion på koffein kan bestemmes genetisk. Forskellige gener påvirker metabolismen af koffein, især CYP1A2-genet. Mennesker med forskellige genotyper af dette gen metaboliserer koffein i forskellige hastigheder, hvilket påvirker deres reaktion på koffein.
Virkninger på receptorer
Koffein udøver de fleste af sine biologiske virkninger ved at blokere adenosinreceptorer, hvilket fører til en stigning i cAMP-koncentrationen i celler. Ved højere doser virker koffein også som en agonist af ryanodin-receptorerne og stimulerer frigivelsen af calcium fra det endoplasmatiske retikulum.
Koffein toksicitet
Selvom moderat koffeinindtag anses for sikkert, kan en dosis på over 300 mg ad gangen føre til symptomer på koffeinforgiftning. Sværhedsgraden af bivirkninger er dosisafhængig, og det anbefales ikke at indtage mere end 400 mg koffein dagligt for at undgå sundhedsrisici.
Koffein og forskellige systemer i den menneskelige krop
Centralnervesystemet (CNS)
Koffein interagerer primært med centralnervesystemet ved at blokere adenosinreceptorer. Denne blokade fører til en stimulerende effekt, som kan have en positiv indvirkning på kognition, årvågenhed og generel neurologisk ydeevne. Systematiske undersøgelser viser, at koffein kan have neurobeskyttende virkninger ved neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons. Det nedsætter betydeligt risikoen for at udvikle Alzheimers demens, især ved regelmæssig indtagelse af moderate mængder kaffe. En forebyggende effekt diskuteres også for Parkinsons sygdom, hvor koffein ser ud til at reducere forekomsten af sygdommen uden dog at forbedre motoriske symptomer.
Kardiovaskulært system
Effekten af koffein på det kardiovaskulære system er kompleks. Det kan midlertidigt øge blodtrykket og påvirke hjertefrekvensen. Disse virkninger er dog sædvanligvis midlertidige og aftager ved regelmæssigt forbrug. Regelmæssigt koffeinindtag er forbundet med en potentielt lavere risiko for visse hjertesygdomme, men overdreven forbrug kan øge risikoen for arytmier og andre kardiovaskulære problemer. Forskning viser, at regelmæssigt forbrug af koffeinholdig kaffe er forbundet med lavere dødelighed, hvilket tyder på mulige beskyttende effekter i det kardiovaskulære system.
immunsystem
Koffein har anti-inflammatoriske egenskaber og påvirker funktionen af immunceller såsom monocytter og makrofager. Det kan modulere frigivelsen af pro-inflammatoriske cytokiner og derved reducere inflammatoriske processer i kroppen. Disse immunmodulerende virkninger af koffein kan spille en rolle i behandlingen og forebyggelsen af kronisk inflammation og visse autoimmune sygdomme.
fordøjelsessystem
Effekterne af koffein på fordøjelsessystemet er komplekse. På den ene side kan koffein øge mavesyreproduktionen og føre til mavebesvær. På den anden side har den antioxidante og anti-inflammatoriske egenskaber, der kan virke beskyttende. Regelmæssigt kaffeforbrug har været forbundet med en reduceret risiko for visse typer leversygdom, herunder skrumpelever og hepatocellulært karcinom. Koffeins rolle i forebyggelsen af mave-tarmsygdomme og fremme af leversundheden er et vigtigt forskningsområde.
Metabolisme og endokrine system
Koffein kan påvirke stofskiftet ved at øge lipolyse og termogen aktivitet, hvilket fører til øget fedtforbrænding og øget energiforbrug. Disse egenskaber gør koffein til en populær ingrediens i mange vægttabsprodukter. Forskning viser også, at koffein kan påvirke insulinfølsomheden og spille en rolle i at regulere blodsukkerniveauet, hvilket er særligt vigtigt for personer med diabetes eller metabolisk syndrom.
Muskuloskeletale system
Koffein kan forbedre musklernes ydeevne ved at øge frigivelsen af calcium fra det sarkoplasmatiske retikulum og derved øge muskelsammentrækninger. Denne effekt gør koffein til et populært supplement, især inden for sportsernæring. Der er også evidens for, at koffein kan reducere muskelsmerter efter træning og forkorte restitutionstiden.
Konklusioner
Koffein er et komplekst stof med forskellige virkninger på den menneskelige krop. Selvom det giver adskillige fordele i moderate mængder, kan høje doser føre til sundhedsproblemer. Forskning i koffein vil fortsat give vigtig indsigt i dets virkninger, både for lægevidenskaben og til dagligt forbrug.
